Efter mange års ansættelse som underviser stod jeg i forbindelse med en fyringsrunde for nogle år siden uden arbejde. Det kom ganske uventet og som et chok for mig. Jeg var 54 år gammel, hvad skulle jeg nu gøre? Uden min indtægt ville vi ikke kunne klare de faste udgifter. Der var kun få stillingsopslag som passede til min fagkombination og mange ansøgere. Som regel kom der ingen svar på mine ansøgninger.
Jeg besluttede mig tidligt i mit ledighedsforløb for at starte egen virksomhed som historiker – på deltid. Jeg havde nogle småjobs ved siden af men efter et halvt år på dagpenge var opsparingen brugt. Jeg havde det rigtig svært med at skrive ansøgninger til jobs, hvor der ikke var et reelt jobmatch og besluttede mig derfor for at blive selvstændig på fuld tid. I starten var det vanskeligt at skaffe opgaver, hvor jeg kunne sætte min historikerfaglighed i spil. Så gode råd var dyre. Det blev afgørende for mig og min virksomhed, at jeg besluttede mig for også at tilbyde havearbejde, som kunne supplere indtægterne fra foredrag, byvandringer og forfattervirksomhed – det gør det stadig og det giver mig en god afveksling imellem fysisk arbejde i det fri og det historiefaglige.
At det er lykkedes mig at etablere en sund virksomhed på denne måde, har krævet meget stædighed og tålmodighed. Jeg har i begyndelsen savnet mine mange arbejdskolleger og de gode relationer med eleverne, men efterhånden har jeg fået opbygget mange gode samarbejdsrelationer typisk med andre små enkeltmandsvirksomheder men også til mine kunder, så nu føles det ikke længere ensomt at være selvstændig.
I mit foredrag om at starte egen virksomhed, fortæller jeg om nedture og opture undervejs. Mange vil sikkert kunne genkende meget af det, jeg fortæller. Og måske vil det også kunne inspirere nogle til selv at prøve.
