Byvandringer, frokoster og middage på Druen & Bønnen

26. okt 2019 | Nyhedsbrev

Ny serie byvandringer

I perioden november 2019 til februar 2020 tilbyder Historiesnedkeriet igen byvandringer – ind i Holbergtidens Odense. Udgangspunktet for vandringerne er de adgangsveje og porte til byen, der eksisterede på Holbergs tid. Vandringerne varer en time med fortællinger om bygninger, tiden og de personer der boede i Holbergtidens Odense.

Hver fredag kl. 13.

November 2019 fra Pjente Plads

December 2019 fra Legepladsen v/Nonnebakken

Januar 2020 fra Rosenbækhuset, Rosenbæk Torv

Februar 2020 fra Banegårdspladsen foran Fyens Stiftstidende

Tilmelding på ved sms på tlf. 25728095 (max. 30 deltagere)

Pris kr. 75,-

Efter byvandringen går vi på en af byens cafeer for at fortsætte snakken.

Byvandringerne – ind i Holbergtidens Odense tilbydes også grupper for kr. 1.000,- (ekskl. Moms).  Kontakt historiesnedkeriet for at høre nærmere.

 

Frokost med Historiesnedkeriet

Torsdag den 31. oktober byder Druen & Bønnen på endnu en frokost i en serie med små foredrag og efterfølgende debat om kendte odenseanere, der har gjort forskel. Denne gang handler det om Julie Heins, som stiftede en pigeskole i Odense og udgav lærebøger. Julie Heins var blandt de første der uddannede lærerinder. Hendes skole lå i baggården til Overgade 16.

I forbindelse med foredragene bliver der lagt op til debat. Denne gang om skole og køn.

 

Mad og Minder

Torsdag den 24. oktober medvirkede historiesnedkeriet sammen med Historiefabrikken v/Nanna Stærmose ved den første aften i en serie på Druen & Bønnen, hvor det handlede om mad og minder.

Perioden 1950-1980 var i fokus og vi ville gerne skabe gode rammer for at udveksle erindringer om den periode på tværs af generationer. Første gang var temaet leg og pligter.

Jeg fortalte bl.a. om en dukke, som har tilhørt min mor. Den fik hun i julegave engang i slutningens af 1940erne, men hun har aldrig leget særligt meget med den. fordi hun var bange for, at hendes lillesøster skulle komme til at ødelægge den. Indtil for nylig kendte jeg intet til dukken – jeg har brødre men ingen søstre og vi har ikke leget særligt meget med dukker. Nu har min mor foræret dukken til min datter og det har været en god anledning til at høre med min mor fortælle om sin barndom og om dukkens historie.

Udover Nannas og mine oplæg til aftenen, blev der gjort mange overvejelser om, hvad der skule serveres, borddækning og pynt, så perioden 1950-80 kunne komme i erindring. Vi synes det lykkedes rigtig godt, der var ihvertfald mange, som havde lyst til at bidrage med fortællinger i plenum, da middagen var overstået.