”lille, lækker, moderne hus” – om Langelinie 89 i Odense.

kr. 248,00

En hushistorie af Ole Jeppesen

Danske arkitekter skabte i 1950erne og i starten af 1960erne mange smukke og unikke enfamiliehuse – perioden er blevet kaldt ”dansk arkitekturs guldalder”.

Da Ole Jeppesen besøgte huset på Langelinie første gang, var det ikke fordi, der skulle skrives en bog om huset, men huset er en smuk repræsentant for sin tids arkitektur velplaceret i ådalen. Oles nysgerrighed vaktes, og han nød arbejdet med at skrive bogen og håber at du vil nyde at læse den.

Vil du købe bogen?

Send en mail til Ole på oj@historiesnedkeriet.dk eller ring på 2572 8095.

Huset på Langelinie 89 er tegnet af arkitekt Kai Börgen til Povl og Jytte Kjær og opført i 1954. Familien Kjær var gode venner med arkitekten, som senere flyttede ind i nabohuset. Huset blev bygget som statslånshus, på en unik beliggenhed og tilpasset familiens ønsker. Arkitekt Börgen var stærkt optaget af det traditionelle arkitektarbejde, hvor arkitekt og bygherre i samarbejde tegner og bygger et unikt familiehus tilpasset landskabet.

Hushistorie er fascinerende, i det hele taget er det spændende at arbejde med historie, ved at ”grave hvor man står”.

“Huset på Langelinie 89 er en fortælling om et hus og dens beboere. Jeg er en af dem. Ole Jeppesens bog er en kyndig fremstilling af huset, sådan som det så ud, da det blev bygget, selve bygningshistorien og arkitekten bag. Men Ole Jeppesen har også fortalt om husets beboere, deres historie, og han har fundet hidtil ukendte oplysninger frem om generationerne.

Det hele er kædet sammen til en interessant og læseværdig fremstilling med gode illustrationer. Som historiker kan jeg kun beundre Ole Jeppesens resultat.”

Gitte Kjær

Billeder fra bogen