Studiekredse i lokalhistorie

24. jan 2020 | Historiecirkler, Nyhedsbrev

Sammen om lokalhistorie

En lokalhistoriske studiekreds i Dalum-Hjallese (se www.historiecirkler.dk) har siden efteråret 2018 samarbejdet om at arbejde med lokalhistorie. For tiden arbejder studiekredsen bl.a. med at udforske Christiansdal og Dalum Vandmølle, der var meget innovativt med flere eksempler på tidlige industrier der krævede særlig indsigt i avanceret teknologi. Vi holder de fleste af vores møder på Dalum Bibliotek, men har også været på studieture og på forskellige arkiver for at søge oplysninger. Vi regner med at kunne formidle nogle resultater af vores arbejde i foråret 2020, som foredrag på Dalum Bibliotek.

Studiekredsen har været på studietur flere gange i år bl.a til Kauslunde og til  til København. På ABA (Arbejderbevægelsens Arkiv) fik vi en fin introduktion til arkivet og vi arbejdede med noget af det materiale, der findes på arkivet om papirarbejderne ved Dalum Papirfabrik, der fandt vi bl.a. også interessante oplysninger om nogle af studiekredsdeltagernes aner.

Vi fortsætter arbejdet i foråret, hvor en del af vores møder kommer til at foregå på Rigsarkivets læsesal i Odense og hvor vi har planer om flere studieture.

Historiesnedkeriet kan medvirke til at sætte studiekredse i gang. Ring for at høre nærmere om, hvordan en studiekreds kan startes og få inspiration til hvordan det kan organiseres. Man er altid velkommen til at komme og være med til vores møder. Vores program med ændringer for forårets møder, kan ses herunder.

15.1               Vi arbejder på Dalum-Hjallese Lokalhistoriske arkiv 14:30- ca. 16

23.1 (torsd.)  På Rigsarkivets læsesal i Odense (10-15). Vi starter med et kort møde i frokoststuen.

30.1 (torsd.)  På Rigsarkivets læsesal i Odense (10-15). Vi starter med et kort møde i frokoststuen.

5.2                 Dalum Bibliotek 15:30-17:30

12.2               Dalum Bibliotek 15:30-17:30

20.2 (torsd.)  På Rigsarkivets læsesal i Odense (10-15). Vi starter med et kort møde i frokoststuen.

26.2               Dalum Bibliotek 15:30-17:30

4.3                 Dalum Bibliotek 15:30-17:30. Vi øver på foredrag 1. alle jf. 15.4

11.3               Dalum Bibliotek 15:30-17:30. Foredrag 2 (generalprøve) v. Inger jf. 22.4

18.3               Dalum Bibliotek 15:30-17:30. Foredrag 3 (generalprøve)v. Ole jf. 13.5 AFLYST!

21.3               Historiske Dage 2020 i Øksnehallen (bustur med odensebib.dk) AFLYST!

25.3               Studietur til Skive/Selde/Salling AFLYST/UDSAT

15.4               Dalum Bibliotek. møde i Salen 15:30-17:30 – nye interesserede er velkommen AFLYST/UDSAT

22.4               Dalum Bibliotek. Foredrag i Salen 15:30 (Inger Desmareth holder foredrag om, hvordan det var at vokse op på børnehjem) AFLYST/UDSAT

29.4               Dalum Bibliotek møde 15:30-17:30 AFLYST/UDSAT

6.5                 Studietur til Rudkøbing og Tranekær AFLYST/UDSAT

13.5               Dalum Bibliotek. Foredrag i Salen 15:30 Studiekredsen fortæller om hvordan den arbejder med lokalhistorie AFLYST/UDSAT