Byvandringer i Holbergtidens Odense

På Holbergs tid var Odense og omegn som det øvrige Europa stadig reguleret af envældens lovgivning, magtstrukturer og bureaukrati. Byerne var beskyttet og bevogtet for at sikre, at de mange priviligerede håndværk og handel kunne beskyttes og at der effektivt kunne opkræves afgifter.

Derfor blev adgangen til købstæderne kontrolleret og reguleret ved byens bevogtede byporte.

Byen havde sammenlignet med idag en meget begrænset udstrækning og et begrænset folketal. Man kan få en god forståelse af byens historie ved byvandringer, der tager udgangspunkt i holbergs tid, før industrialisering, liberalisering og stor befolkningsvækst førte til at byernes privilegier blev afskaffet og byportene blev fjernet.

Historiesnedkeriet tilbyder en serie af byvandringer – ind i Holbergtidens Odense, der udforsker byens forskellige kvarterer med udgangspunkt i byen og dens befolkning midt i 1700-tallet.